venskab over grænser
Velkommen til > Om os

Om os

Venskab over Grænser er en humanitær forening, der bygger på kristent livsgrundlag og har til formål:

  • at udbrede kendskab til Hviderusland (Belarus).
  • at yde humanitær hjælp til foreningens venskabsby Rubel, der er beliggende i den sydlige del af Hviderusland. 
  • at yde humanitær hjælp til baptistmenigheden i Rubel. 
  • at invitere børn fra Rubel på sommerophold i Danmark.

Baggrund

Foreningen begyndte sit virke i 1992 som et projekt i Danske Baptisters Spejderkorps, Amager Kreds og Købnerkirkens Baptistmenighed.

Formålet med projektet var at invitere 20 Tjernobyl-børn på et 3-ugers sommerophold her i Danmark i 1993.

Børnene kom fra en lille landsby Rubel i Hviderusland, og efter opholdet blev der etableret kontakt mellem Købnerkirken og Baptistmenigheden i Rubel - en kontakt, der i løbet af kort tid udviklede sig til humanitær hjælp fra Amager til Rubel.

Efter tre år som projektgruppe, blev Venskab over Grænser i slutningen af 1996 omdannet til en forening uden for Købnerkirken, idet vi herved kunne skabe mulighed for, at alle interesserede kunne blive medlemmer.

Foreningen tæller for tiden ca. 25 medlemmer, og der er plads til flere.

Nye medlemmer optages ved at sende en mail til os.

Undermenu