venskab over grænser
Velkommen til > Hviderusland (Belarus)

Hviderusland (Belarus)

Historie og sprog

Belorussija eller Hviderusland er et grænseområde mellem Polen, Litauen, Letland, Ukraine og selve Rusland. Grænserne har altid været skiftende, som de ofte er i uvejsomme grænseegne af denne slags.

Der har eksisteret et hviderussisk sprog , som adskiller sig fra de nært beslægtede østslaviske sprog russisk og ukrainsk, siden det 16. århundrede, hvor der første gang blev udgivet bøger på sproget.

Historisk set udgjorde Hviderusland en del af Polen-Litauen, indtil denne østlige del af Polen blev indlemmet i Rusland ved landets deling i 1795..

Befolkningsmæssigt var Hviderusland et meget broget område med store jødiske og polske befolkningsgrupper i byerne og næsten kun hviderussere mange steder ude på landet. 

I 1918, hvor de tyske hære rykkede ind i det svage revolutionære Rusland blev Hviderusland først besat og senere udråbt til selvstændig republik. I 1921 erobrede og besatte polakkerne imidlertid det vestlige Hviderusland, mens det østlige blev tilsluttet Sovjetunionen. Ved den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt i 1939 gjorde Sovjetunionen krav på de polsk besatte dele af Hviderusland, samt en god del mere.

I 1941, hvor nazisterne invaderede Sovjetunionen, valgte mange hviderussere at samarbejde med tyskerne i håb igen at kunne oprette deres egen selvstændige stat.

Tyskerne gav dem tilstrækkelig med opmuntring til at kunne oprette et berygtet hipokorps, der i de tysk besatte dele af Sovjetunionen kaldtes polizai, og få frivillige til at melde sig til militærtjeneste på tyskernes side, men Hviderusland vedblev med at være en del af det tyske riges Kommissariat Ostland.

Hviderusland bar de største ofre under 2. Verdenskrig - her blev antallet af byer, landsbyer og indbyggere brutalt decimeret, mens de tyske armeer snart rykkede frem og snart trak sig tilbage igen.

Geografi

Hviderusland, der af areal er godt fire gange så stort som Danmark (207.600 km2), er en af de mest effektive republikker med en industri- og landbrugsproduktion, der ligger over gennemsnittet på "unionsplan".

Hviderusland har 10.2 mil. indbyggere (1989), hvor 81% er hviderussere, 8% russere, 7% polakker, 2% ukrainere og 2% jøder.

Omkring 1/3 af Hvideruslands areal er dækket af skov (løvskov); der er næsten overalt fladt land med mange store sumpe og godt 4.000 søer. Skovene har et rigt vildt liv med ulve, bjørne, vildsvin, elge og rådyr.

De vigtigste naturlige ressourcer er tørv, der bliver brugt til brændsel, og kali. Hovederhvervet er landbrug.

27% af landet er opdyrket med korn, foderplanter, kartofler, hør og hamp. Der er desuden kvæg- og svineavl samt skovbrug. 

På den store traktorfabrik i Minsk (hovedstaden) fremstilles Belarus-traktoren.

Hviderusland har siden 1944 haft egen forsvars- og udenrigsledelse og er selvstændigt medlem af FN.

Hviderusland erklærede sig uafhængigt efter gammelkommunisternes mislykkede kup i Moskva (september 1991) og blev internationalt anerkendt som Belarus, da Sovjetunionen blev opløst i december 1991.

Hviderusland er med i SNG-samarbejdet, og den nuværende præsident Lukashenko har indgået aftaler med Rusland om et tættere samarbejde, hvilket ikke alle dele af befolkningen er glade for.

Katastrofen

Den 26. april 1986 skete så det katastrofale, nemlig atomkraftulykken på Tjernobyl-værket, der er beliggende i Ukraine nord for Kiev.

Den radioaktive forurening fra Tjernobyl påvirkede 20% af Belarus og medførte, at visse områder måtte afspærres, og at der måtte sørges for genhusning af op mod 2.000.000 mennesker.

Herudover fik katastrofen bl.a. følgende konsekvenser:

  • det blev forbudt at dyrke egen jord.
  • en del af befolkningen er senere døde af kræft. 
  • immunforsvaret hos voksne og især børn er kraftigt nedsat.

Hjælpearbejde

Flere europæiske lande heriblandt Danmark men også så langt væk som USA og Canada har siden begyndelsen af 90'erne ydet humanitær hjælp til befolkningen i Hviderusland, og især til dem, der på en eller anden måde er ofre efter atomkraftulykken. 

De fleste steder foregår dette arbejde som frivilligt ulønnet arbejde.
Arbejdet former sig i flere retninger:

  • Humanitært arbejde, hvor der bringes forskellige former for hjælp til lignende organisationer eller kirker, der forestår den videre fordeling til de mest trængende.
  • Sommerophold for børn, der på en eller anden måde er "ofre" efter katastrofen på Tjernobyl-værket.

Undermenu